Min Dear Jane quilt 

Between Friends 

 169-52-4- 5047

Jeg vil fortælle lidt om min Dear Jane quilt - DJ - altså det jeg kan huske.

Den første DJ jeg så var Tilde Bingers ​(​TB​)​ - smukke quilt og jeg var solgt. 

Sådan en måtte jeg også sy og som det ses, så lykkedes det.

Her ses min DJ og du ser toppen, som er syet sammen.

Den bliver med besvær holdt oppe, så  den kan blive fotograferet. 

Billedet er ikke særlig skarpt - men sådan var kameraer dengang.

.

Den 1 april det herrens år 2000 blev datoen på starten. 

Det skete i køkkenet hos Tilde i København. 

"Vi" er en samling af damer fra forskellige steder i landet - ingen nævnt - ingen glemt.

Vi var nogle stykker, der havde aftalt at mødes for dels at beundre Tilde's quilt, 

drikke en masse kaffe og begynde på vores første blok - det var simpelthen så hyggeligt. 

​

Vi startede med at sy den letteste blok og sådan er hele quilten blevet syet.

En dag har man syet alle blokke (hvis det er det man vil) og man har en hel

del ​mere erfaring i forskellige sy-metoder når hele toppen er syet.

Det blev starten på en lang og spændende oplevelse med venskaber mange steder 

rundt i verden og læring i forskellige syteknikker ​som en dejlig sidegevinst.​

Bogen om Dear Jane blev indkøbt - husker ikke mere hvor. 

Men Amazon​ og andre​ har den.

​P​røv at skrive: 

Dear Jane eller #dearjanequilt 

 i søgefeltet på: Google - Pinterest - Instagram - 

så skal du bare se  - vidunderlige quilte og blokke i alle farver.

På Fanø var der en årrække Quiltefestival og vi deltog sædvanligvis i festmiddagen. 

Det var stort og det var hyggeligt. 

Det vigtige var ikke maden, men selskabet.

Et af årene spiste vi endda sammen med Brenda Papadakis, som er damen,

 der har tegnet blokkene af fra quilten der befinder sig på 

Bennington Museum i Vermont.

Brenda var/er en sød dame og jeg fik talt et par få ord med hende.

Brenda's ord : "Better finished than perfect" tog jeg til mig. 

Men må dog indrømme at nogle blokke er blevet syet endnu en gang. 

I begyndelsen var jeg glad for hver blok​,​ der blev syet.

Efterhånden som jeg kom længere med at sy blokke - blev det klart at et par blokke godt 

kunne se pænere ud - og de blev derfor syet endnu en gang.

Mange af mine blokke er blevet syet sammen med andre DJ'ere mest live men også over nettet. 

Der har været retreats med DJ'ere i USA, hvor der blev postet billeder, når en blok var syet færdig eller der blev givet tips og tricks som var værdifulde ved syningen af en særligt udfordrende blo​k. 

Samtidigt blev der indtaget god mørk chokolade og masser af kaffe.

Det var nærmest et must hvis man var med på det. 

Husk, det er jo frivilligt og bare sjov.

Syteknikkerne - 

ja der er flere. 

Der er maskinsyede blokke i form af fx paper piecing.

Håndsyede.

Applikerede - 

nogle er syet med Mola teknik = reverse applique = omvendt applikering.

Fryserpapiret holdt sit indtog hos mig - ligeledes strygestivelse.  

På den måde opstod "de brændte fingres teknik" - for det er næsten umuligt ikke at få

brændt sine fingre på strygejernet. 

Et lille motiv - som den, der er placeret over strygestivelsen med en klips - den er lavet

af 2 stykker fryserpapir strøget sammen og skåret ud. 

Stoffet bliver sprayet med lidt strygestivelse og strøget med strygejernet omkring skabelonen.

Til dette anvender jeg et lille rejsestrygejern, det er lettere at håndtere.

Skabelonen tages ud og stoffet stryges godt. Jeg sætter nåle fx i spidserne og pladserer dem 

på en kopi af blokken, hvor der er blokkens stof imellem.

Den lille del bliver nålet fast hvor den skal være. 

Den bliver limet på blokken med Roxanne Glue Baste lim. 

Det er en vandopløselig lim som forsvinder i vask.

Limbøtten er udstyret med en rigtig god spids, som kan renses ren i vand.

Derefter skal den sys på med bittesmå sting. 

Og når alle små dele er på blokken kan den skæres rent i kanterne. 

Processen lyder besværlig - men det er den ikke.

Teknikken er uovertruffen hvis man er til spidse spidser og hjørner der står skarpt.
Og det foretrækker jeg altså.

Så hermed et tak til TB i København, for det var vist der vi fik den 

geniale teknik vist frem for første gang.

​TB lærte vi at kende i Yahoo gruppen QuiltSkandinavia - ligesom vi lærte en masse dejlige patchworkdamer fra Norge, Sverige og Finland at kende.

I dag er mange af os stadig venner på Facebook. 

Nogle er endda kommet hos os privat og vi har besøgt dejlige venner privat. Tak for det.

EQ 4-5-7 er også en del af at sy en DJ - det er genialt til patchwork-blokke i al almindelighed.

Nogle af mine DJ blokke blev printet direkte på fryserpapiret og derefter klippet ud og strøget på stoffet.
Der skulle klippes nøjagtigt og her er det lidt nørdet.
Som TB viste os betød det meget om du klippede på linjen,eller klippede på den ene eller den 

anden side af stregen.

Da jeg først hørte om det​,​ tænkte jeg aaaarrrrh... mon dog!!!!   ​

Kan det nu osse være rigtigt !!   ​  ​

Ja, du kan tro, det kan være rigtigt.​
​D​et betød en hel masse for udseendet af blokken.​. 

Og ikke mindst:​​ 

hvis alle dine blokke har 3-5 milimeter mere end nødvendigt, så vil quilten til sidst

​blive forkert.  

Nøgagtighed er et must her.​

Efterhånden som erfaringen bliver større udi det at have med DJ-blokke at gøre 

finder man så også ud af at en blok godt kan få ændret sy-linjer uden at få ændret udseende.

Nogle blokke er derfor blevet lettere at sy fordi nogle sy-linjer blev ændret.
Det giver mod at turde ændre noget som umiddelbart ser ud på en bestemt måde, 

men ved at flytte, tilføje eller fjerne en sylinje ender i det samme udseende blot 

syet på en lettere eller endda smartere måde.

Vi har alle fundet hver vores vej i det her.

Et eksempel på nogle ændrede og tilføjede sy-linjer.

Nålen du syr med betyder også rigtig meget. 

Igen var det TB der introducerede Jeanna Kimballs Straw Needles. 

De er fuldstændig fantastiske at sy med. Og så er de spidse og tynde. 

Den størrelse jeg foretrækker er størrelse 11.

De er nærmest umulige at tråde.
Min nåletræder fra dengang blev slidt op. 

Det var sådan en hvor man hængte nålene på 

nåletræderens øje og så når de skulle af stak man tråden ind igennem øjet 

og trak nålen af.
På den måde blev nålen trådet. 

Men den er fortid nu.

Idag har jeg fundet ud af at bruge en lille bitte frimærkelup fra et værktøjsfirma. 

Det fungerer også fint,

Tråden, mine håndsyede blokke er syet med YLI Select som er en vokset tråd.
På grund af voksen er det en lidt stivere tråd end almindelig tråd.
Det er en fordel når en nål med et lille bitte øje skal trådes.

Stoffet.

Mit valg af stof til min quilt er reproduktionsstofferne. Mange af dem. 

De er jo nye, men ser ældre ud. 

De, der er eksperter i reproduktionsstoffer vil med det samme se at der er en

 masse andre stoffer også.

Og ja, det er der.  De er valgt, fordi jeg synes de passer til min quilt. 

Min samling af reproduktionsstoffer eller stof som jeg syntes passer til min quilt 

er mindst 20 år gamle.

Så helt nye kan man vel næppe kalde dem mere. 

Reproduktionsstoffer kan købes i Danmark, ikke alle quiltebutikker har dem.

Baliquilt i Korsør og Helene Juul Design har dem - der er sikkert flere, det har jeg ikke undersøgt.

Mine stoffer er mest købt på quiltefestivaller rundt omkring - så kunne vi nemlig lige se dem live.

Nogen gange delte vi en fat quarter hvis vi vidste, det var til en bestemt blok, der ikke 

krævede så meget stof.

Efterhånden som jeg lærte flere Janiacs at kende via nettet byttede vi også stoffer på den måde.

Det var før portoen i PostDanmark eksploderede med urimelige portopriser.

På den måde har jeg fået byttet mig til stof som ikke lige var tilgængeligt i DK 

på daværende tidspunkt.
Der er en historie bag næsten hver bid stof.

Stoffet på bagsiden er Muslin

Mine Dear Jane linealer

De er godt brugte og helt uundværlige ved tilskæringen af blokke og trekanter. ​

Så vidt jeg husker kom de henne fra Amerika.

Vask før syning - nogen gør det ikke. 

DET GØR JEG.  Alt bliver vasket FØR jeg syr af det.

Hvorfor ??   

Da jeg skulle vaske min DJ foregik det i baner af 4 og 4 og 5.
Det var til at håndtere i baljen.  

Banerne blev vasket hver sig og lige pludselig begyndte en blok at bløde
rød farve ud på borten der er syet om blokken. 

Lynhurtigt fik jeg fat i en opsprætter og fik den sprættet ud af banen 

selvom det hele dryppede af vand.
Blokken nåede ikke at bløde ud over mere end bare sig selv og kanterne.

Alt stof var blevet vasket på 60 grader og strøget ved høj varme. 

Alligevel blødte stoffet igen.
Efterfølgende vaskede jeg blokken igen og den blødte stadig.
Den kom ikke i banen igen .- der blev syet en ny blok.

DERFOR vasker jeg altid mit stof - og derfor er jeg altid forberedt til 

tænderne med en opsprætter, når jeg skal vaske noget med rødt i,  

Rød er en flot farve der giver liv til der, hvor den bliver placeret.

Men men - jeg er ikke ubetinget glad for rød - slet ikke til quilte.

Det scenarie behøver ikke gentage sig. 

Så morsomt er det jo heller ikke.

Dear Jane blokke var/er geniale af forberede hjemmefra og så tage med, 

når turen gik til syveninder forskellige steder i landet. 

I​ ​stedet for at medbringe en taskefuld stof og sin samlede trådbeholdning 

blev der medbragt en lille æske med en pålimet magnet i æsken til nålene - 

noget tråd og en lille saks.
Og så selvfølgelig de forberedte blokke. 

Mere er jo faktisk ikke nødvendigt for at sy adskillige blokke.

TB får kredit for den også.

Blokkenes størrelse på min quilt er 4.5 X 4.5 inch. 

Det er en passende størrelse blok.
Nogle syr i andre størrelser og det er også fint.
Nogle vælger at sætte blokkene sammen på deres egen måde og i det antal de ønsker.
Jeg valgte at følge den originale quilt så godt som det kunne lade sig gøre.

Og det er dels antal af blokke og til dels også farverne på stoffet i blokkene.

Køkkenmøddingmøderne hos Liselotte på Stevns må også nævnes her.

Ja, du læser rigtigt. 

Weekenderne blev kaldt Køkkenmøddingmøder - Liselotte husker måske hvorfor!

Her kom pw damer fra både Danmark, Norge og Finland - 

husker ikke at der kom nogen svenske damer.

Ved en sådan weekend blev min Dear Jane samlet og riet. 

De fleste deltog i sammensyningen og jeg var rigtig glad for de søde damers hjælp.  

For toppen ER stor og ret uhåndterlig for en person.

Billederne er ikke superskarpe - de er fra dengang.

Til gengæld er det dejligt at se personerne igen.

Janiacs er dem der syr en Dear Jane. 

De har ofte tal efter deres navne.  

Og det er vist mest i de Dear Jane quiltegrupper som der nu er/var.

Mine tal ser sådan ud:   

Vivi Aggergaard,  169-52-4- 5047

Tallene fortæller: 169 blokke - 52 triangler - 4 hjørner - antal dele i quilten.

Til at holde styr på antallet af dele i din quilt, anbefales det at man skriver alle 

en bloks dele ind i et regneark - det holder styr på det samlede antal.

Milepæle tildeles, efterhånden som du får syet flere og flere blokke.

Silver Award - når du har syet 25 blokke færdig  

Wonder Worker - når du har syet alle blokke færdig.    

Miracle Worker - når du har syet alle trekanterne færdig.  

Dear Jane Goddess - når du har syet alle blokke og trekanter sammen til en top og quiltet.

Janiacs verden over ved hvad det betyder -

 hvilket arbejde der er lagt i quilten og hvor man er i processen.

Brenda Papadakis kommer jo fra Amerika og betegnelserne stammer derfra, så vidt jeg ved.
Jeg ved ikke om vi herhjemme ville bruge de samme betegnelser - 

men jeg synes de er ok.

En dag ringede der en journalist fra Hendes Verden. 

De var blevet henvist af søde Ingrid, dengang boende på Samsø. 

Journalisten ville gerne inter​v​iewe mig om min Dear Jane og høre om min historie.

Resultatet af inter​v​iewet blev bragt i Hendes Verden nr. 4 i 2002.  

På et tidspunkt arbejdede jeg på nu lukkede Eurogran i Kalundborg 

og der havde jeg fortalt min værkfører at jeg var på stoffer. 

Der blev godt nok kikket noget skævt efter mig til dagen efter.
Hendes Verden blev taget med på arbejde og fremvist til værkføreren Tom, 

som så kunne se hvilke stoffer der var tale om. 

Det ændrede straks stemningen til det gode igen.

Min fine quilt – Dear Jane – artiklen i Hendes Verden i 2002..

med besøg af journalist og fotograf med lys og det hele …

& min glade nysgerrige kælne kat som skulle  ha’ det hele med.

 

Artiklen er ikke ubetinget korrekt hvad angår detaljerne om mig, men skidt med det..
faktisk er det dejligt at støde på siderne fra bladet igen.

  
Quilten mangler stadig at få quiltet de nederste rækker + en smule mere …

og katten er i katte himlen.
Missemor var en trofast med-syer 

som havde lært at tråd og garn overhovedet ikke var legetøj.

Jeg er med i en amerikansk gruppe på Facebook - 

en af de søde damer der sendte mig før jul dette brev med et 

Dear Jane mundbind fra Bennington Museum.

Thanks a lot, Kathleen.

På YouTube kan denne her lille video ses       

Lidt historie om Dear Jane

​Om min Dear Jane er færdig ?

Næ, det er den ikke.
Der er gået 20 år siden starten.

Nogle år er gået med en sytørke som holdt sig alt for længe.

Strikketøjet tog over og andre  personlige ting er sket, derfor røg DJ lidt i baggrunden.
Men den er fremme igen og der er også blevet quiltet et par blokke mere på den.

 
Der skal også broderes, hvor mange dele der i quilten og 

hvad jeg kalder den + nogle årstal.
Og endelig skal der laves de buede kanter på - 

stoffet til de yderste kanter ER indkøbt og det har lagret her i omkring 10 år.

Min DJ er fra starten blevet kaldt "Between Friends", fordi den er startet blandt venner.

Tilbage er der en kasse med mønstrene i papirform -

 nogle tilrettede til en lettere eller smartere sy-metode og en masse 

små skabeloner i fryserpapir lige til at stryge på stof igen.

Og så er der en  godt proppet  stor plasticboks med DJ stofferne 

- gætter på at der er til mere end 1 quilt til. 

Se billeder længere oppe på siden.

Dertil skulle selvfølgelig købes baggrundsstof og bagsidestof og stof til kanterne + vat.

Det er bare at gå igang igen.

Og det værste er at jeg kunne sq godt finde på det. 

Som det ses på billederne er scallopperne ikke klippet til endnu.

Dette er hvad jeg kan huske.

Mener du at jeg har glemt noget vigtigt eller noget er anderledes,  

så skriv gerne en kommentar.

 Mon det er på tide med at blogge igen?

************************************************************

Vi mødtes i Odense…….

Frida og jeg – og vi fik besøgt strikkebutikken i Klaregade – Kivagarn. Der kom en håndfuld knapper i posen til mig og Frida fyldte en pose med forskellige godter.  Bagefter gik turen til Tante Grøn hvor vi begge faldt i den store garngryde  og bagefter måtte vi stramme os op med en kop varmt at drikke i cafeen ved siden af.

Årsagen til at Frida tog turen fra Island og til Danmark var en konference vedrørende hendes arbejde – heldigvis kunne der lige findes lidt tid til vigtige formål som at besøge de forskellige garnbutikker. Midt på eftermiddagen skulle Frida derfor passe sit arbejde og så futtede jeg hjem til Ærø igen – det var et rigtig hyggeligt lille mini-møde i godt selskab.

Bonavista’s 2 stabelafløbning…

Lørdag d. 26 maj 2012 oplevede vi en stabelafløbning i Marstal – det drejer sig om  den gode skonnert Bonavista som blev søsat igen efter 4 års restaurering.

Her ligger hun – stadig på landjorden – billedet er taget 2 dage før hun røg i vandet…

På selve dagen var vi - ifølge avisen -  5-6000 interesserede som gerne ville se et skiw futte i vandet…

Som tilskuere blandt flere tusinde kunne vi ikke se da Bonavista gik i søen, men det kan du se HER

Der var mennesker alle vegne – både oppe i havnekranen, i de fleste master og lygtepæle, på skibene i havnen, på landjorden og som det ses havde flydedokken selvfølgelig udsolgt på alle pladser.

Vi har jo et bryggeri i Rise (nabobyen) og de fejrede Bonavistas stabelafløbning med bl.a.  en speciel samler-etiket… øllet skulle være Valnød udgaven som har fået ny etiket på til lejligheden og som sædvanlig smagte den dejligt

Du kan læse meget mere om restaureringen af Bonavista her på Marstal Søfartsmuseum’s webside.

Og HER kan du se mine billeder fra pinsen – der er mange mennesker, mange skibe, en masse vand og en skøn sol til campinghyggen ;O) …du kan også klikke på linket øverst til højre på siden her.

P.S. Bonavista skal jo så også apteres og have en fin mast m.m. men det er detaljer som forhåbentlig kommer senere, når der på en eller anden måde dukker nogen penge op til det – der går nok et par år mere inden vi kan komme på en sejltur mellem sydhavsøerne med det gode skib BONAVISTA

Tour de Samsø og Nordjylland

Siden sidst har jeg været på “turné” på Samsø og henne i det nordlige & vestlige Jylland. Anita og jeg tog til Samsø Strik og Quilt med overnatninger på Brundby Rockhotel – vi kaldte vores værelse Orange Scene ;O)  en af dagene blev morgenmaden næsten indtaget sammen med Rock Nalle.. næsten ;O) – nå, vi hørte ikke meget til koncerten, bare nogen milde vibrationer i gulvet.

 

Om dagen var vi på kurser hvor vi lærte om entrelac og mønsterstrik med magic loop – og med hjem fra de fristende boder kom der da både lidt tekstiler og lidt garn.. til kurserne forstås – det medbragte garn “duede ikke” host…- og så måtte man jo overgi’ sig, ikk !! Vi fik besøgt Ingrid og Ramses og havde en hyggelig både eftermiddag og aften.. uha det var godt.

Fra Samsø kørte vi mod Lemvig – undervejs kørte vi igennem lyserødt pyntede byer – og lyserøde tylsstykker i et træ har altså noget særligt over sig… I Lemvig skulle vi finde Anna Marie og derefter hendes sommerhus ved Gjellerodde… Vi tilbragte nogle rigtigt hyggelige dage med besøg i fx. Struer i en garnbutik – Gerda Garn - som havde denne cykel stående 

Tind Mohair blev også besøgt og ligeså Thyborøn med Sneglehuset og Fiskehallen..  i Moster’s Stoffer i Lemvig fik vi købt nogle stoffer til kurvesyningen og ind imellem alt dette fik vi også tid og mulighed for bare at være og gøre lige det vi havde lyst til.. det var supergodt… og 1000 tak til Anna Marie fordi du tog dig tid til os midt i alt det andet… 

Turen gik videre til Saltum Uldfestival… overnatningen foregik denne gang på B&B .. det var småt men ok – og med dejlig morgenmad.. vi fik indkøbt et par uld-øl til vores måltider    

ligesom vi selvfølgelig også fandt diverse effekter af forskellig art som kom med hjem – min rullende kuffert sørgede heldigvis for en vis begrænsning mens bilejeren i selskabet kunne gøre flere handler med alt muligt.. I et af teltene rendte vi ind i bl.a. Vigdis Marie og det var et dejligt gensyn…

Vi nåede også både Løkken med indkøb af bolcher og neger.. flødeboller (ja undskyld jeg er fra en tid hvor man godt måtte sige det ord) og et stort loppemarked på en gård lige uden for Saltum.. søndag gik turen sydover igen og i Århus hoppede jeg på toget og kl 16.15 gik turen ud i det sydfynske ø-hav igen og snart var der ærøsk jord under fusserne igen.. 

Det er godt ude, men endnu bedre hjemme..

Du kan se flere billeder på min webshot – klik på billedet i højre side hvor der står *Tour de Samsø og Nordjylland**

påskelørdag på Ærø

tilbragte vi på Bjerget ud for Ærøskøbing. Da vi kørte hjemmefra var det snevejr og en strid hundekold blæst og lysten til at sætte sig på stranden og koge æg var meget meget lille.

Der var bare få personer at se ved badehusene og kun de allermest seje sad i læ bag hybenbuskene iført diverse campinghabitter, lag på lag tøj og store varme termo-kedeldragter og de varmede både sig selv og æggene over bålet. Vi endte på Bjerget hvor vi rendte ind i en flok herlige Ærø-boere og gæster på øen som både havde bål og masser af øl og pølser og ikke mindst læ for den stride vind – der var endda lovning om solskin lige om snart.

Og snart så der da også sådan her ud – og så sad vi i læ og med en skøn udsigt over mod Ærøskøbing og færgen som da nåede at komme et par gange mens vi sad der. Rundt omkring os kunne vi høre at befolkningstallet ved badehusene og de unge længere ud på bjerget var blevet mangedobblet. Og der kom en gruppe med et par fyldte kurve og en gryde under armen derhen hvor vi sad og så blev der ellers kokkeret en suppe fra bunden – og som den smagte skønt da den efter adskillige timer var færdig – hatten af for det fine initiativ.

Selv den lokale blå Hjem-is bil kom kørende og fristede os svage sjæle og vi spiste  allesammen dejlige vaffelis der i solen. Ind imellem røg der lige en pølse ned også og den blev skyllet ned med både påske- og julebryg med mere ;O) . Vi kørte hjem da det begyndte at blive lidt koldere – næsen var smukt rød, kinderne ligeså og æg fik vi ikke kogt nogen af – men det var alletiders dag der i solen og i godt selskab.

Måske når vi at koge et par æg næste år .. hehe.

jätte bra……….

Weekenden før uge 9 var vi i Kalundborg for at dikke på Andrea   

og derefter futtede vi til Sverige med vinke-vinke på mobilos udenfor Malmø.

Uge 9 blev tilbragt i Värmland – nærmere betegnet på Långberget. Ivan stod på ski – det gør jeg ikke, så det blev til gåture med de nordiske gå-pinde ud i terrænnet når der ikke lige blev hygget igennem i hytten.  Derude i naturen er der en stor sten med en grill ved siden af, hvor der kan grilles pølser og andet godt.

 

Ved vores hytte blev det ærøske flag selvfølgelig plantet ved indgangen – så var det lige som på plads.

se…. en sød hilsen ;O)

I postkassen lå der lidt supplementer udi mylderet af strikkepinde og det var pinde i skæve størrelser – str. 3.25 til noget igangværende – nå ja.. nu er det altså trævlet op igen – mine fingre er åbenbart for gavmilde med tråden og det blev sq en kende for løst. .. så op på hesten pinden igen…. med i kuverten var der også et par de små hæfter med nogle Geilske spidsfindigheder – og lidt fine bolcher til den søde tand.

Og se så den søde hilsen fra .. ja den der har sendt brevet – måske søde Susanne eller er det mon designeren herself .. never mind – så bliver man sq da glad, ikk !

jo jo, det var Susanne, så jeg bagefter  

Tak for det.

Du kan købe strikkepinde i skæve størrelser her

S.I.F s Neverkont halsedisse- del 1

er er jeg klar til at strikke halsedisse i neverkont sammen med Knitting by Kaae  og flere andre.

Mit valgte garn er Noro Kureyon fordi halsedissen skal bruges sammen med en sweater i det samme garn.

 

Vivi

Min søde mand siger: nu er det godt nok længe siden du har skrevet noget på bloggen din – og det kan man vel sådan set godt gi’ ham ret i.

Men jeg har ikke haft lyst … eller overskud … elller.. nej, ærlig talt, så tog jeg mig den frihed at pause den med mine egne skriblerier et par måneder.. til gengæld har jeg læst rundt omkring i blogland på alle mulige spændende blogge…

Overstået er både julen (vældig hyggelig) og nytåret (i fred og ro) – hermed go’ bag-jul og godt nytår til dem der eventuelt skulle ha’ forvildet sig hen til min pause-satte blog. 

Denne her kartoffelbørge viste sig ved juletid – den er da lidt speciel, ikk !!!

Strikkepindene motionerer sig lidt ind i mellem – der er kommet dejlige sokker ud af det (har overvejet webstriks sokkekal, men har ikke taget mig sammen til at melde mig til endnu  & måske når jeg det heller ikke)  + lidt nyt hueværk og undertrøje til Andrea (ved ikke om det passer).

Og et billede af Andrea skal vi da ha’ her:

Her er hun med farmand ude og købe ind – iført stort smil og sin mors dragt – fra dengang hendes mor selv var sådan en lille en… tal da lige om seriøst genbrug her ;O)

Du kan se flere billeder på webshoten ved at klikke på linket ude i højre side – der hvor der står Andrea – sidste nye pics

Nu er der da et indlæg – og måske kommer der ovenikøbet flere ;O)