tirsdag den 16. september 2008

H.M.Dronningen på Ærø

Idag lige før kl. 10 lagde Dannebrog til kaj i Ærøskøbing havn - flere billeder kan ses ved at klikke på billedet ude i højre side hvor der står "H.M.Dronningen på Ærø"... Dronningen og Prinsgemalen blev modtaget af både orkester, fanebærere, en masse politi og en stor flok royalister som jeg selv... Billedet her er taget lige hvor man drejer op i Vestergade.. og det var det tætteste jeg kom på... Da cyklen og jeg var på vej tilbage til Dunkær igen kom selskabet i de mange biler og de mange MC betjente udenom... En ældre landmand blev stoppet på vejen og skulle holde stille.. så det gjorde jeg også.. og jeg fik ligefrem et anerkendende nik fra en MC betjent...
Vores dronning så vist kun Vestergade og den er fin - men Ærøskøbing har så meget mere at byde på - hun var fx ikke med på en rundtur med Ærøskøbings vægter Jan Pedersen - det er synd - for jeg er helt sikker på at det ville have været en tur som var faldet i dronningens smag... men det er nok noget med sikkerheden...
Dagens program står i ugeavisen og man skal vist være dronning for at synes at det er sjovt... der skal ses på så meget at man ikke får tid til at se det Ærø som er så unikt... men nu har jeg set vores regent og sidst det skete var jeg en lille sød pige og min morfar skulle trykke dronningen i hånden på havnen i Kalundborg.,..

2 kommentarer:

johanne sagde ...

Kære Vivi. Tak fordi du har taget et billede af MIG og Dronningen :-) Vi har åbenbart stået lige overfor hinanden! Det er mig i den lyse frakke overfor, der er ved at tage et billede. Og det er min husbond i den blå regnfrakke. Fint billede og fin dag.

Vivi Aggergaard sagde ...

Kære Johanne...
Hvor er det sjovt... jeg håber da at vi en dag mødes "live" istedet for på billeder... men så er det ikke sikkert at dronningen har tid når vi har tid....
Ja, det var en fin dag - eller rettere - nogle fine timer..
kh Vivi