lørdag den 12. juli 2008
Blomster og Madam Blå
I dag ved middagstid - cirka - kom der bud fra Sonjas Blomster
i Ærøskøbing - det var denne flotte buket fra mine kolleger ...
De ønsker mig god bedring - jeg har været sygemeldt hele
sidste uge, på grund af historien oppe på Storebæltsbroen..
Tusind tak skal I ha' - det er rigtig sødt og betænksomt af jer..
For ligesom at komme igang igen har cyklen været ude at køre
imellem regnbygerne.. og et par loppemarkeder har haft besøg
af mig...
På første loppemarked for nogle dage siden stod der denne Madam Blå med pynt og det hele.. den kom med hjem i cykelkurven..
Idag var der så loppemarked inde i Ærøskøbing og der fandt jeg denne gul/blå
grydelap - ja, der var kun denne ene.. den er dobbeltstrikket og temmelig tyk
uden at virke rigtig klumsy.. den hvide runde dims skal nok sys på noget
en dag...
Min yndlingsmand hentede mig inde i byen.. jeg må jo indrømme at ømheden
ikke helt har fortaget sig endnu... jeg mente at hvis jeg bare cyklede og rørte mig,
så ville den der møgirriterende ømhed og de ikke særlig flatterende sort/blå/gule
mærker fortage sig hurtigt.. men sådan er det vist ikke..
Ting tager tid... står der så klogt på en blog et sted i blogverdenen..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar