.

Min Dear Jane quilt

Between Friends

169-52-4- 5047

Jeg vil fortælle lidt om min Dear Jane quilt - DJ - altså det jeg kan huske.

Den første DJ jeg så var Tilde Bingers (TB) - smukke quilt og jeg var solgt.

Sådan en måtte jeg også sy og som det ses, så lykkedes det.

Her ses min DJ og du ser toppen, som er syet sammen.

Den bliver med besvær holdt oppe, så den kan blive fotograferet.

Billedet er ikke særlig skarpt - men sådan var kameraer dengang.

Den 1 april det herrens år 2000 blev datoen på starten.

Det skete i køkkenet hos Tilde i København.

"Vi" er en samling af damer fra forskellige steder i landet - ingen nævnt - ingen glemt.

Vi var nogle stykker, der havde aftalt at mødes for dels at beundre Tilde's quilt,

drikke en masse kaffe og begynde på vores første blok - det var simpelthen så hyggeligt.

Vi startede med at sy den letteste blok og sådan er hele quilten blevet syet.

En dag har man syet alle blokke (hvis det er det man vil) og man har en hel

del mere erfaring i forskellige sy-metoder når hele toppen er syet.

Det blev starten på en lang og spændende oplevelse med venskaber mange steder

rundt i verden og læring i forskellige syteknikker som en dejlig sidegevinst.

Bogen om Dear Jane blev indkøbt - husker ikke mere hvor.

Men Amazon og andre har den.

Prøv at skrive:

Dear Jane eller #dearjanequilt

i søgefeltet på: Google - Pinterest - Instagram -

så skal du bare se - vidunderlige quilte og blokke i alle farver.

På Fanø var der en årrække Quiltefestival og vi deltog sædvanligvis i festmiddagen.

Det var stort og det var hyggeligt.

Det vigtige var ikke maden, men selskabet.

Et af årene spiste vi endda sammen med Brenda Papadakis, som er damen,

der har tegnet blokkene af fra quilten der befinder sig på

Bennington Museum i Vermont.

Brenda var/er en sød dame og jeg fik talt et par få ord med hende.

Brenda's ord : "Better finished than perfect" tog jeg til mig.

Men må dog indrømme at nogle blokke er blevet syet endnu en gang.

I begyndelsen var jeg glad for hver blok, der blev syet.

Efterhånden som jeg kom længere med at sy blokke - blev det klart at et par blokke godt

kunne se pænere ud - og de blev derfor syet endnu en gang.

Mange af mine blokke er blevet syet sammen med andre DJ'ere mest live men også over nettet.

Der har været retreats med DJ'ere i USA, hvor der blev postet billeder, når en blok var syet færdig eller der blev givet tips og tricks som var værdifulde ved syningen af en særligt udfordrende blok.

Samtidigt blev der indtaget god mørk chokolade og masser af kaffe.

Det var nærmest et must hvis man var med på det.

Husk, det er jo frivilligt og bare sjov.

Syteknikkerne -

ja der er flere.

Der er maskinsyede blokke i form af fx paper piecing.

Håndsyede.

Applikerede -

nogle er syet med Mola teknik = reverse applique = omvendt applikering.

Fryserpapiret holdt sit indtog hos mig - ligeledes strygestivelse.

På den måde opstod "de brændte fingres teknik" - for det er næsten umuligt ikke at få

brændt sine fingre på strygejernet.

Et lille motiv - som den, der er placeret over strygestivelsen med en klips - den er lavet

af 2 stykker fryserpapir strøget sammen og skåret ud.

Stoffet bliver sprayet med lidt strygestivelse og strøget med strygejernet omkring skabelonen.

Til dette anvender jeg et lille rejsestrygejern, det er lettere at håndtere.

Skabelonen tages ud og stoffet stryges godt. Jeg sætter nåle fx i spidserne og pladserer dem

på en kopi af blokken, hvor der er blokkens stof imellem.

Den lille del bliver nålet fast hvor den skal være.

Den bliver limet på blokken med Roxanne Glue Baste lim.

Det er en vandopløselig lim som forsvinder i vask.

Limbøtten er udstyret med en rigtig god spids, som kan renses ren i vand.

Derefter skal den sys på med bittesmå sting.

Og når alle små dele er på blokken kan den skæres rent i kanterne.

Processen lyder besværlig - men det er den ikke.

Teknikken er uovertruffen hvis man er til spidse spidser og hjørner der står skarpt.
Og det foretrækker jeg altså.

Så hermed et tak til TB i København, for det var vist der vi fik den

geniale teknik vist frem for første gang.

TB lærte vi at kende i Yahoo gruppen QuiltSkandinavia - ligesom vi lærte en masse dejlige patchworkdamer fra Norge, Sverige og Finland at kende.

I dag er mange af os stadig venner på Facebook.

Nogle er endda kommet hos os privat og vi har besøgt dejlige venner privat. Tak for det.

EQ 4-5-7 er også en del af at sy en DJ - det er genialt til patchwork-blokke i al almindelighed.

Nogle af mine DJ blokke blev printet direkte på fryserpapiret og derefter klippet ud og strøget på stoffet.
Der skulle klippes nøjagtigt og her er det lidt nørdet.
Som TB viste os betød det meget om du klippede på linjen,eller klippede på den ene eller den

anden side af stregen.

Da jeg først hørte om det, tænkte jeg aaaarrrrh... mon dog!!!!

Kan det nu osse være rigtigt !!

Ja, du kan tro, det kan være rigtigt.
Det betød en hel masse for udseendet af blokken..

Og ikke mindst:

hvis alle dine blokke har 3-5 milimeter mere end nødvendigt, så vil quilten til sidst

blive forkert.

Nøgagtighed er et must her.

Efterhånden som erfaringen bliver større udi det at have med DJ-blokke at gøre

finder man så også ud af at en blok godt kan få ændret sy-linjer uden at få ændret udseende.

Nogle blokke er derfor blevet lettere at sy fordi nogle sy-linjer blev ændret.
Det giver mod at turde ændre noget som umiddelbart ser ud på en bestemt måde,

men ved at flytte, tilføje eller fjerne en sylinje ender i det samme udseende blot

syet på en lettere eller endda smartere måde.

Vi har alle fundet hver vores vej i det her.

Et eksempel på nogle ændrede og tilføjede sy-linjer.

Nålen du syr med betyder også rigtig meget.

Igen var det TB der introducerede Jeanna Kimballs Straw Needles.

De er fuldstændig fantastiske at sy med. Og så er de spidse og tynde.

Den størrelse jeg foretrækker er størrelse 11.

De er nærmest umulige at tråde.
Min nåletræder fra dengang blev slidt op.

Det var sådan en hvor man hængte nålene på

nåletræderens øje og så når de skulle af stak man tråden ind igennem øjet

og trak nålen af.
På den måde blev nålen trådet.

Men den er fortid nu.

Idag har jeg fundet ud af at bruge en lille bitte frimærkelup fra et værktøjsfirma.

Det fungerer også fint,

Tråden, mine håndsyede blokke er syet med YLI Select som er en vokset tråd.
På grund af voksen er det en lidt stivere tråd end almindelig tråd.
Det er en fordel når en nål med et lille bitte øje skal trådes.

Stoffet.

Mit valg af stof til min quilt er reproduktionsstofferne. Mange af dem.

De er jo nye, men ser ældre ud.

De, der er eksperter i reproduktionsstoffer vil med det samme se at der er en

masse andre stoffer også.

Og ja, det er der. De er valgt, fordi jeg synes de passer til min quilt.

Min samling af reproduktionsstoffer eller stof som jeg syntes passer til min quilt

er mindst 20 år gamle.

Så helt nye kan man vel næppe kalde dem mere.

Reproduktionsstoffer kan købes i Danmark, ikke alle quiltebutikker har dem.

Baliquilt i Korsør og Helene Juul Design har dem - der er sikkert flere, det har jeg ikke undersøgt.

Mine stoffer er mest købt på quiltefestivaller rundt omkring - så kunne vi nemlig lige se dem live.

Nogen gange delte vi en fat quarter hvis vi vidste, det var til en bestemt blok, der ikke

krævede så meget stof.

Efterhånden som jeg lærte flere Janiacs at kende via nettet byttede vi også stoffer på den måde.

Det var før portoen i PostDanmark eksploderede med urimelige portopriser.

På den måde har jeg fået byttet mig til stof som ikke lige var tilgængeligt i DK

på daværende tidspunkt.
Der er en historie bag næsten hver bid stof.

Stoffet på bagsiden er Muslin

Mine Dear Jane linealer

De er godt brugte og helt uundværlige ved tilskæringen af blokke og trekanter.

Så vidt jeg husker kom de henne fra Amerika.

Vask før syning - nogen gør det ikke.

DET GØR JEG. Alt bliver vasket FØR jeg syr af det.

Hvorfor ??

Da jeg skulle vaske min DJ foregik det i baner af 4 og 4 og 5.
Det var til at håndtere i baljen.

Banerne blev vasket hver sig og lige pludselig begyndte en blok at bløde
rød farve ud på borten der er syet om blokken.

Lynhurtigt fik jeg fat i en opsprætter og fik den sprættet ud af banen

selvom det hele dryppede af vand.
Blokken nåede ikke at bløde ud over mere end bare sig selv og kanterne.

Alt stof var blevet vasket på 60 grader og strøget ved høj varme.

Alligevel blødte stoffet igen.
Efterfølgende vaskede jeg blokken igen og den blødte stadig.
Den kom ikke i banen igen .- der blev syet en ny blok.

DERFOR vasker jeg altid mit stof - og derfor er jeg altid forberedt til

tænderne med en opsprætter, når jeg skal vaske noget med rødt i,

Rød er en flot farve der giver liv til der, hvor den bliver placeret.

Men men - jeg er ikke ubetinget glad for rød - slet ikke til quilte.

Det scenarie behøver ikke gentage sig.

Så morsomt er det jo heller ikke.

Dear Jane blokke var/er geniale af forberede hjemmefra og så tage med,

når turen gik til syveninder forskellige steder i landet.

I stedet for at medbringe en taskefuld stof og sin samlede trådbeholdning

blev der medbragt en lille æske med en pålimet magnet i æsken til nålene -

noget tråd og en lille saks.
Og så selvfølgelig de forberedte blokke.

Mere er jo faktisk ikke nødvendigt for at sy adskillige blokke.

TB får kredit for den også.

Blokkenes størrelse på min quilt er 4.5 X 4.5 inch.

Det er en passende størrelse blok.
Nogle syr i andre størrelser og det er også fint.
Nogle vælger at sætte blokkene sammen på deres egen måde og i det antal de ønsker.
Jeg valgte at følge den originale quilt så godt som det kunne lade sig gøre.

Og det er dels antal af blokke og til dels også farverne på stoffet i blokkene.

Køkkenmøddingmøderne hos Liselotte på Stevns må også nævnes her.

Ja, du læser rigtigt.

Weekenderne blev kaldt Køkkenmøddingmøder - Liselotte husker måske hvorfor!

Her kom pw damer fra både Danmark, Norge og Finland -

husker ikke at der kom nogen svenske damer.

Ved en sådan weekend blev min Dear Jane samlet og riet.

De fleste deltog i sammensyningen og jeg var rigtig glad for de søde damers hjælp.

For toppen ER stor og ret uhåndterlig for en person.

Billederne er ikke superskarpe - de er fra dengang.

Til gengæld er det dejligt at se personerne igen.

Janiacs er dem der syr en Dear Jane.

De har ofte tal efter deres navne.

Og det er vist mest i de Dear Jane quiltegrupper som der nu er/var.

Mine tal ser sådan ud:

Vivi Aggergaard, 169-52-4- 5047

Tallene fortæller: 169 blokke - 52 triangler - 4 hjørner - antal dele i quilten.

Til at holde styr på antallet af dele i din quilt, anbefales det at man skriver alle

en bloks dele ind i et regneark - det holder styr på det samlede antal.

Milepæle tildeles, efterhånden som du får syet flere og flere blokke.

Silver Award - når du har syet 25 blokke færdig

Wonder Worker - når du har syet alle blokke færdig.

Miracle Worker - når du har syet alle trekanterne færdig.

Dear Jane Goddess - når du har syet alle blokke og trekanter sammen til en top og quiltet.

Janiacs verden over ved hvad det betyder -

hvilket arbejde der er lagt i quilten og hvor man er i processen.

Brenda Papadakis kommer jo fra Amerika og betegnelserne stammer derfra, så vidt jeg ved.
Jeg ved ikke om vi herhjemme ville bruge de samme betegnelser -

men jeg synes de er ok.

En dag ringede der en journalist fra Hendes Verden.

De var blevet henvist af søde Ingrid, dengang boende på Samsø.

Journalisten ville gerne interviewe mig om min Dear Jane og høre om min historie.

Resultatet af interviewet blev bragt i Hendes Verden nr. 4 i 2002.

På et tidspunkt arbejdede jeg på nu lukkede Eurogran i Kalundborg

og der havde jeg fortalt min værkfører at jeg var på stoffer.

Der blev godt nok kikket noget skævt efter mig til dagen efter.
Hendes Verden blev taget med på arbejde og fremvist til værkføreren Tom,

som så kunne se hvilke stoffer der var tale om.

Det ændrede straks stemningen til det gode igen.

Min fine quilt – Dear Jane – artiklen i Hendes Verden i 2002..

med besøg af journalist og fotograf med lys og det hele …

& min glade nysgerrige kælne kat som skulle ha’ det hele med.

Artiklen er ikke ubetinget korrekt hvad angår detaljerne om mig, men skidt med det..
faktisk er det dejligt at støde på siderne fra bladet igen.

Quilten mangler stadig at få quiltet de nederste rækker + en smule mere …

og katten er i katte himlen.
Missemor var en trofast med-syer

som havde lært at tråd og garn overhovedet ikke var legetøj.

Jeg er med i en amerikansk gruppe på Facebook -

en af de søde damer der sendte mig før jul dette brev med et

Dear Jane mundbind fra Bennington Museum.

Thanks a lot, Kathleen.

På YouTube kan denne her lille video ses

Lidt historie om Dear Jane

Om min Dear Jane er færdig ?

Næ, det er den ikke.
Der er gået 20 år siden starten.

Nogle år er gået med en sytørke som holdt sig alt for længe.

Strikketøjet tog over og andre personlige ting er sket, derfor røg DJ lidt i baggrunden.
Men den er fremme igen og der er også blevet quiltet et par blokke mere på den.

Der skal også broderes, hvor mange dele der i quilten og

hvad jeg kalder den + nogle årstal.
Og endelig skal der laves de buede kanter på -

stoffet til de yderste kanter ER indkøbt og det har lagret her i omkring 10 år.